Ordrestatus x
Log ud

77345733



Sikkerhed starter med de bedste og sikreste sommerdæk

Der findes ingen regler for, om man skal have en bestemt type dæk på sine biler på en bestemt årstid – i modsætning til for eksempel Sverige, hvor det er et lovkrav, at man i vinterperioden bruger enten vinterdæk eller pigdæk. Men hverken fagfolk eller specialister i Danmark er i tvivl – det er afgørende vigtigt for sikkerheden, at man skifter mellem sommer- og vinterdæk. Både materiale og slidbanemønster er designet til henholdsvis glatte, isede veje og varmere sommertemperaturer. Store dækproducenter, som Michelin, udfører naturligvis også deres egne test for at afprøve nye materialer og dækmønstre, så enhver ny dækgeneration vil med stor sandsynlighed være bedre end den forrige. De nyeste og bedste sommerdæk finder du her hos daekonline.dk - ogkøber du hos os, får du desuden gratis fragt.

Tjek selv dine dæk

Der findes dog i Danmark lovkrav til dæk, og de handler primært om dækkenes slidbaner. Dæk skal have et dækmønster på minimum 1,6 millimeter, og et godt tip for at tjekke dybden på et dækmønster er at bruge en 5-krone og stikke kanten ned i mønsteret. Hvis kanten af mønten forsvinder ned i dækket, er mønsteret mere end 1,6 mm. Du kan også kigge på de slitageadvarsler, som findes på sommerdæk – markeringer, hvor man kan se, når dækket er cirka 2 mm i mønsterdybde. Men vent ikke med at skifte dæk, til de er slidt helt ned til smertegrænsen, for både vejgreb og bremseevner er bedre, jo mere slidbane der er. De bedste sommerdæk vil som nye i reglen have en mønsterdybde på 7 – 8 millimeter.